Husforsikring tilvalgsdækninger

Når du foretager et køb af et hus, er det også en rigtig god idé at købe en husforsikring i samme ombæring. Investeringen er nemlig højst sandsynligt den største, du nogensinde kommer til at lave, så selvfølgelig skal huset passes ekstra godt på. Husforsikringen dækker dig økonomisk, hvis dit hus skulle blive udsat for skader, og forsikringen i sig selv består faktisk blot af en lovpligtig forsikring mod brand, hvis du har lån i dit hus. Herudover er det faktisk helt op til dig selv at vurdere, hvorvidt du har behov for at være ekstra dækket ind. De fleste vælger en kaskoforsikring, og derudover er der rig mulighed for at foretage tilvalgsdækninger, hvilket denne artikel også kommer til at handle om.

Hvis du ønsker at udvide din husforsikring med tilvalg, der passer til dine behov, så er der f.eks. mulighed for at få fat i en forsikring mod svamp, insekt- og rådskader. Her vil den dækning gå ind og agere behjælpelig, hvis ovenstående tre områder er årsag til en skade på dit hus. En rigtig populær tilvalgsdækning, og det er der altså en god grund til.

Herudover har du også mulighed for at gøre et tilvalg i form af en forsikring mod skjulte rør og stikledninger. Den dækker skader, der skyldes utætheder i skjulte rør, skader på ejendommens skjulte gas, vand, varme, olie og afløbsrør samt skader på skjulte rør og brud på stikledninger fra bygningen og ud til tilslutningen på fælles- eller hovedledningen. Hvis du ønsker at få et overblik over de skjulte installationer i dit hus, kan du følge rådende hertil i en artikel udgivet af Bolius.

De ovenstående to tilvalgsforsikringer er umiddelbart de to mest populære, men der er selvfølgelig mulighed for at udvide din husforsikring med endnu flere dækninger, hvis du ønsker dette. Med andre ord er der altså rig mulighed for at skræddersy en husforsikring, der lever 100% op til de krav, du måtte have til en god og dækkende forsikring.